Dagens cache: Grøndal

Author:

Havde et møde på den gamle skole, og det kan vel være ligeså god en anledning som alle andre til at få smidt et par friske Duracell’er i eTrex’en, og så komme på skattejagt, og dagens mål var Grøndal. Havde faktisk taget info med på et par stykker mere, hvis nu mødet blev kort (det blev det ikke!). Deriblandt min gamle “gordiske knude”; Ligeud. Fik dog lige mailet lidt frem og tilbage med pli, og fik endeligt spottet fejlen. Fik, som nævnt, ikke kigget på flere, så nu kan jeg bare glæde mig til at nappe den fordømte Ligeud, der har givet mig grå hår i mange måneder nu… er åbenbart ikke klog nok til multi-caches 🙂

Nåmen, Grøndal var faktisk i kikkerten tilbage i august, og den var med på to-do-listen en eftermiddag, hvor det dog kun blev til AHIPPE, og så blev det ellers regnvejr, som bare…
I bund og grund er det lidt tosset at jeg ikke har nappet Grøndal noget tidligere, da min vej til og fra skole har gået lige forbi – så kunne jeg så gemme den til idag, og sværhedsgraden fik det til at ligne en art drive-by… det var det så ikke! Faktisk endte den i No found 🙁
Prøvede første gang omkring 13:45, men skulle skynde mig, så jeg fik ikke kigget så grundigt. På hjemvejen var klokken blevet henad 15:45, og der var lidt for mange mugglere til mit temperament, så det forsøg var så osse en nitte.

Det skal ikke undre mig, at den har ligget og gloet mig op i fjæset lige under min næse, men pokkerme om det skulle være – kan altså godt nogengange undre mig over hvordan folk rater deres caches. Altså, helt ærligt, de har jo selv lagt den ud, så de ved jo hvor den ligger. Det er heller ikke første gang jeg er ude at cache, så efterhånden er den feset ind på lystavlen, hvor oplagte gemmesteder befinder sig og tager sig ud. Ikke desto mindre blev det altså ikke til noget denne gang – må komme igen på søndag, hvor trafikken ikke er så intens rundt omkring.

UPDATE!
Cachen er siden blevet disablet – den var blevet mugglet, så det var ikke mig! 🙂

Leave a ReplyCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.