Weekendens caches: Snehvide-serien og Mads Modstand

Author:

Puha, sikke en lang weekend: Ti fundne caches siden fredag formiddag er det blevet til – det selvom jeg havde lovet mig selv, at vente med Snehvide-serien til idag. Det blev dog nysgerrigheden, der vandt og dværgene blev taget i et (for mig) nærmest il-tempo.

Undervejs mellem dværgene fik jeg osse aflagt besøg ved den gamle “arvefjende” Ligeud, men heller ikke denne gang var der pote. Til gengæld var Rødkilde Plads lige til at nappe uden GPS, og Krogebjerg ligger lige ved siden af Brille, så den røg naturligt med i posen. Til gengæld havde jeg misset Kastaniemarken, som jeg har kørt lige forbi, men det må så blive en anden gang.

På vej gennem mosen og Tingbjerg på vej til måtte jeg dog lide den tort at punktere så eftertrykkeligt – vi måtte gemme de sidste to dværge til lørdag.
Her fik vi dog (i regnvejr) hurtigt fat i Flovmand og Søvnig, og så afsted til Snehvide! Så faldt Kristian i søvn, og far kunne sæføli ikke nære sig, og jeg måtte finde slut-cachen selv. Nåja, så er alle caches tjekket til en mulig næste gang med flere unger!

På vejen rundt måtte jeg osse nappe Mystery Melody – af ren dovenskab havde jeg fået postet et link til teksten, og det var naturligvis ikke smart. Mens det var frisk in mente måtte jeg hellere råde bod på miseren, og vejret var gudskelov godt, så cykelturen derud var ikke så slem endda 🙂 Cachen er placeret et sted, der godt nok ikke har en fis at gøre med sangen, men til gengæld er spækket med spændende historie. Og så er selve kassen også blevet placeret et… skal vi sige, udfordrende sted! Især når der er blade på træerne for man trænet sine gps-evner.

Den sidste logning var her søndag formiddag, hvor Mads Modstand mysterie-cachen kom i hus. Efter at have forsøgt at stirre på skærmen måtte jeg kaste håndklædet i ringen og skrive til cache-ejeren for at bede ham skrive farverne! Efter dette kunne nøden knækkes, koordinatet skrives ned, men åbenbart ikke korrekt i første forsøg. Landede etellerandet sted ved Kristian Zahrtmanns Plads, hvor Kristian sov trygt på bagsædet, og vi faktisk skulle hjem til aftensmad.
Her til morgen kiggede jeg lige på tallene igen, og skrivelam her havde fået tastet galt på håndprinteren. Et 1 blev til nul, og så afsted. Skulle alligevel aflevere noget radiogrej i Hedehusene, så man kunne jo lige så godt få nappet lidt, når motoren alligevel kørte.

Alt i alt en ganske produktiv weekend – fra 34 til 44 fundne caches.

Leave a ReplyCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.