USA: Højesteret skyder igen

Author:

“Guns don’t kill people. People kill people”, lyder NRA-mantraet og har lydt i en evighed. Well, nu hvor SCOTUS har tilladt, at man kan bære våben… ja, cirka hvorsomhelst! … så skal det da blive “spændende” hvormange folk, der dræber andre folk. Når man ikke selv er super-fan af våben (til andet end sport og jagt), virker det temmeligt besynderligt, at tillade helt almindelige mennesker at bære våben.

Som Krasnik udtrykte det i “Deadline“, så er forfatningsfortolkningen mildest talt temmelig fundamentalistisk – når den anden tilføjelse byder at enhver må bære våben, så kunne man måske forvente en knivspids fortolkning fra de sortklædte vogtere af den USAnske grundlov. For eksempel, at tilføjelsen er skrevet på et tidspunkt, hvor staten ikke kunne garantere alle sine borgere sikkerhed, og det derfor var nødvendigt, at forsvare sig selv – individuelt eller i militser.
Dette er jo mildest talt ikke tilfældet i dag, men med en – i befolkningen udbredt – meget dogmatisk tilgang til begrebet “ejendomsret”, så ses retten til at forsvare samme ejendom helt uløseligt fra kravet om at besidde våben.
I enelleranden meget abstrakt optik vel fair nok, at man godt vil beskytte sig selv, sin familie og hus, men måske lige bombastisk nok at pløkke enhver uindbudt gæst.
I praksis er beskyttelse af arealet indenfor hegspælene osse en meget lille procentdel af brugen – de fleste bruges af folk med ufine hensigter til at ramme andre folk med lige så ufine hensigter. Derfor er skyggesiderne af bevæbningen jo osse mere-eller-mindre skjult for de brede masser, når det som oftest er sorte, der skyder andre sorte. Den slags kan vel ikke røre go’e, hvide borgere, der passer sit arbejde, familie og kirkegang … lige indtil lille hvide Skyler (5 år) finder et “interessant” legetøj og pløkker roen af lille hvide Bethany (3 år)… eller 15-årige Jonathan går amok på sin skole… eller fulde Frank (40 år) bliver træt af chefen og kollegerne… fortsæt selv.

Våben dræber ikke folk. Folk med våben dræber folk.

Leave a ReplyCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.