Har du set min skat?!

Nej, det har du nok ikke. En nylig opdaget rapport viser, at ikke alene er topskatten pivskæv, men det koster faktisk samfundet penge, at “straffe de rige”! På dagen (16. juni) var nyheden i flere af aviserne, men ikke i nogen af de store TV-nyheder, med undtagelse af DR2’s Deadline.

Al logik og fornuft er forduftet som dug på en sommerdag: Misundelsen er vigtigere end sammenhæng i økonomien!
Vi er altså kommet dertil i vores frådende had til flittige/dygtige/talentfulde (AKA “de dumme rige svin”), at vi gerne betaler ekstra for at få dem lidt mere ned med nakken.

Hvilke få ting – “dynamiske effekter” – der skal pilles ved er så latterlige, at det nærmest ikke er værd at nævne (10 minutters længere arbejdsuge, et par måneder senere tilbagetrækning, etcetera), og man skal lede længe for at finde en økonom, der vil bestride disse facts.

Hvad er vigtigere er, at man hellere vil holde fast i basalt set hjernedødt system, der ikke kradser flere penge ind, men kun kan bruges til at tryne en gruppe… en ret stor gruppe (gruppen af indkomster mellem 400 og 700kkr).

Hvis man i Danmark tjener virkeligt mange penge (1mio eller derover) så betyder skattesystemet knapt så meget, for så har man råd til advokat og revisor til at fikse den lille sag – men det er dem, der får lov at holde for som “store stygge ulv”, der skal holdes i kort snor med stram beskatning… eller, det er hvad vi får at vide!

Skal vi så gøre noget ved det, eller skal vi holde fast i myten om de brede skuldre og det tungeste læs? Indtil videre er det kun den brave Anders Samuelsen (NA), der overhovedet har villet spilde kalorier på denne sag – resten af Tinget er i flyverskjul og med rette: De ville blive politisk henrettet ved højlys dag i samtlige medier med sådan en møgsag!

Det handler ikke om komplicerede økonomiske sammenhænge, for det kan vi umælende idioter i vælgerkorpset jo ikke betroes! Nej, vi vil ha’ let-spiselige og overskuelige floskler og varm luft – snak eeeeendelig videre om “sammenhængskraft” og “brede skuldre” og andet ævl fra samme skuffe… etellerandet sted ved vi godt det ikke passer, men vi bliver så godt til mode, når vi alle løfter i flok og straffer “de rige”!

Vi har jo heller ikke tid til at lytte ordentligt efter… vi skal lige ud og arbejde sort!

Update
Her er rapporten

DR’s højkvalitets-streams

Af en eller anden årsag gik der længe, før jeg fandt ud af at Danmarks Radio sender DR1 og DR2 i super-kvalitet via nettet.

Har længe kunnet se deres Winblows-baserede streams med VLC (verdens bedste medie-player), men kvaliteten har aldrig været så god, som i WMV9+ for der har manglet det ‘rigtige’ codec.

Med de nye beta-streams har man ENDELIG fattet, at det ikke skal være formatet, der skal bestemme platformen, men omvendt – altså, send for “#¤%”¤#% ud i et format, som ikke er svinebundet til fx. Microsoft. Med h264/MPEG4 ser det ud til at de ramt helt rigtigt.

Se med her:

Min hjemmeside… nu på nyt system (igen-igen)

Efter en del år med diverse CMS’er har jeg endelig fået taget mig sammen og installeret et ordentligt blog-system, der ka løse opgaven (bedre end CMS kan).

Tilbage i tidernes go’morn’ (1996-agtigt) foregik tingene i flade html-filer, som man – afhængigt af udbyderens nåde – kunne krydre med include-directiver, og så havde man frække sager, såsom en tæller eller lignende. Det var selvfølgeligt noget værre hejs at administrere, men hjemmesider var nok heller ikke mere omfangsrige, end at det var til at overskue.

Så kom CMS, og nu kunne man administrere sit site og – ikke mindst – gøre hele schweinereiet dynamisk, personaliseret og alle de lækre ting, som et site skulle / skal. Den limpind hoppede jeg naturligvis på, for jeg arbejdede jo for den bedste producent. Så skal man osse tage sin egen medicin, selvom den, for at blive i farmakonom-termer, var en pivbitter 5 kilos pille, som skulle tages rektalt! Til gengæld kunne den tage hovedpine på 30 minutter, og (for mig) tilgængelig i håndkøb.

Efter exit måtte der findes en afløser, og verden var virkelig videreudviklet. Nu var pillen gratis, på to gram og kunne optages gennem luften. Den tog hovedpinen på 3 ms og virkede i 14 dage. Hurra og spontane jubelscener… indtil man opdagede, at der var mange andre mere effektive måder at optage pillen på (oralt, rektalt, luftbårent og nogen ved blot at tænke på pillen). Det var til at blive rundtosset af, når man skulle forsøge at finde lige nøjagtig den pille, der passede til ens helt specielle forhold – især med et begrænset antal timer i døgnet.

Nu har jeg prøvet meget forskelligt skidt og meget forskelligt kanel. Spol frem til idag, og endelig har jeg fundet det helt rigtige: WordPress. Jojo, har skam kendt til det længe, men det var ikke liiiige det helt rigtige, for der manglede trods alt en del funktionalitet. Det er kommet nu!

Man kan lave statiske sider. Det er blevet nemmere at ændre udseende. Meget forskellig type indhold understøttes. Hele blog-formatet er blevet så udbredt, at det har fået en vis standard-størrelse.

Alt i alt de egenskaber, som jeg har brug for på netop dette tidspunkt i verdenshistorien. Så må vi se om det osse holder i virkeligheden.

Videokonvertering

At lave media-formater om på Ubuntu er nemt – brug fx. mencoder til…

At lave VOB (fra KISS VR-558) om til Xvid:

mencoder INPUTFIL.vob -o OUTPUTFIL.avi -oac mp3lame-lameopts vbr=3:br=128:fast -ovc lavc -lavcopts threads=8:abitrate=96:vcodec=mpeg4:vbitrate=500:mbd=2:trell:v4mv:turbo -vf scale=400:320

At lave VOB (fra KISS VR-558) om til MKV (MPEG4, x264):

#!/bin/bash
# Will convert VOB-files from the KISS
# Pay attention to the crop-directive - here is used crop=710:564:5:6
# derived from the original broadcast-standard 720x576
#
# 710 is horizontal resolution
# 564 is vertical
# 5 is horiz cropping counted from left (subsequently 5 from right)
# 6 is vertical cropping counted from top (subsequently 6 from bottom)
#
# Translated into human: it will take 6 lines of the top and bottom + 5 of left and right
#
INNAME=Inputfile.vob
OUTNAME=Outputfile.mkv
#
# first pass
#
mencoder $INNAME \
-o $OUTNAME \
-oac mp3lame \
-lameopts vbr=3:br=128:fast \
-ovc x264 \
-x264encopts subq=4:bframes=3:b_pyramid:weight_b:turbo=1:pass=1:psnr:bitrate=1000 \
-vf pullup,softskip,crop=710:564:5:6,scale=400:320
#
# Second pass
#
mencoder $INNAME \
-o $OUTNAME \
-oac mp3lame \
-lameopts vbr=3:br=128:fast \
-ovc x264 \
-x264encopts subq=6:4×4mv:8×8dct:me=3:frameref=5:bframes=3:b_pyramid:weight_b:pass=2:psnr:bitrate=1000 \
-vf pullup,softskip,crop=710:564:5:6,scale=400:320

Det tager væsentligt længere, men er pænere.