Skolelærere med for lidt respekt…

…og aaalt for lidt selverkendelse!

Stakkels, stakkels Paul (der med 16 års anciennitet er på minimum 35KKR/mnd) får uhindret adgang med sit barnagtige flæb på DR Nyheder:

– Forældrene bakker ikke længere op om det arbejde, lærerne udfører, siger Paul Francis, der arbejder på en skole i Hillerød.

Selvfølgelig blot en mands udlægning, men en klar tendens: Problemer i folkeskolen skyldes børnene/forældre/Bertel Haarder/vejrudsigten/jordstråler eller hvadvedjeg og aldrig lærerne selv.

Etellerandet sted er det ret imponerende så lidt lærere stilles til ansvar for deres egne kompetencer, men tværtom kan ride kæphesten løs i den samlede mediebillede.
Ethvert tilløb til kritik, og så er man ansvarlig for den Kgl Priviligerede Velfærdsstats sammenbrud, ulighedens stigning og oversvømmelser i Midtvesten… måske vi (fremtidige) “kunder” er blot en knivspids træt af det forbandede tudefjæseri!?!?

– Hvis en politibetjent skyder en person ned med 20 skud, bliver han stadig bakket op af politikerne, siger han.

Ja, den er sgu go’ med dig, din rødlakerede tosse! Hvis det er episoden på Bispebjerg du snakker om, så var biltyven ved at køre betjenten ned (for hulen) – undskyld, hvis jeg ringer til polisen og ikke dig, når en stor fæl mand vil stjæle mine sager. Dine slet skjulte forbryder-sympatier gør det ikke lettere at vinde almindelige menneskers respekt.

Som flittig læser af lærernes kvalmende fagsprøjte “Folkeskolen” er holdninger som Pauls ikke svære at komme indenfor rækkevidde af – den totale mangel på selvkritik er ubeskriveligt sigende.
Begynd med at ryd op i de inkompetente bunker på lærer-værelserne, og så ka’ det måske, MÅSKE, være, at vi begynder at få mere respekt for jer. Indtil den dag lover jeg dig, at vi er nogle stykker, der vil stille os temmeligt kritiske overfor det produkt, vi er nødt til at tage imod (har jo allerede betalt).

Skolelærer: Politifolk får mere respekt end os – dr.dk/Nyheder/Indland

Related posts

Leave a Reply