Yea! Der er noget at glæde sig til – bedre burgere end Mågen, men ellers det velkendte koncept, så man ikke får panik.
Sundhedsvæsenet er bedre i Sverige
Sveriges sundhedsvæsen er klasser over det danske skriver Jan Cortzen i Politiken 20. jan 2009.
Sundhedsvæsenet fungerer bare uden dramaer eller hovsaløsninger af nogen art. Det giver sjældent anledning til de store avisoverskrifter.
…eller hvad med…
Det svenske sundhedsvæsen er en anelse brugerfinansieret. Det koster lidt at gøre brug af systemet, ikke meget, men nok til at holde hypokondere og lidt for helbredsfikserede personer på afstand.
Måske er det her hunden ligger begravet: Følelsen af “gratis” er ikke til stede, for du skal faktik have muldvarpeskindet op af lommen, når du er hos lægen – og skadestuen, for den sags skyld!
Den slags kan man end ikke diskutere i DK uden debatten degenererer til den sædvanlige omgang “amerikanske tilstande”-mudderkastning.

Klage til TV2 Sputnik
Har netop sendt denne møg-bold afsted – så må vi se om de returnerer:
Som så mange andre fodbold-interesserede danskere rundt om i verden forestiller jeg mig, at vi var mange, der torsdag aften glædede os til at se ManC-AaB-kampen på TV2… og altså Sputnik for os, der ikke kan nå signalets rækkevidde.
På sputnik.dk, som jeg som TV2News-abbonent kender udmærket, var der sågar en reklame i venste-kolonnen, så selvom jeg tvivlede på om kampen mon blev sendt, så stolede jeg på averteringen… MED STOR SKUFFELSE!
Købte formedelst DKK29,- et døgns abonnement med henblik på, at kunne se kampen – fik en halv times “Basta”-bras, og så gik signalet i pause!!! Niogtyve bobs i lokummet!
Hvis ikke I sender kampen, hvorfor reklamerer I så for den?
Da det er en pænt stor begivenhed, hvorfor gør I ikke *klart* opmærksom på, at man *ikke* kan se den på Sputnik?
Hvormange der var dumme som jeg og gav penge for noget ubrugeligt ved jeg ikke, men nu har jeg spildt 10 minutter af min arbejdsgivers tid på at formulere denne klage til jer… og får sikkert ikke et hammerslag ud af det.
Tak for ingenting, og ha’ en … tja, weekend,
Kasper Myram
Liberal Alliance… og så flytter man?!
Ja, så kom der eeeeendelig et parti, der var noget værd – NA var såmænd meget godt, men LA er maajet bedre!
Det parti, som ikke har været på stemmesedlen, kom langt om længe… men det var lidt for længe, for nu smutter vi. Læs videre “Liberal Alliance… og så flytter man?!”
Hellig trafik?
Det her er dællerdulme go’ humor fra grannarna i øst!
Vandkamp i stor skala!
Tjek de her rødder i Stockholm – måske endelig noget man kan bruge streetwars.dk til?
Påske i Skåne
Her er jo intet mindre end fantastisk
Det blev ikke til meget vintervejr i løbet af sæsonen, så hvis det skulle være, så var det nu: Cirka 1½ døgn mellemsvært snefald fra torsdag aften resulterede i dette kridhvide landskab… nåja, måske ikke hvad man havde forventet af en påske, men det er jo så køøøønt!
I betragtning af, at det startede sidste weekend med over 10 grader og t-shirt-vejr (hvis man lavede noget), så er frost, sne og kulde et betragteligt omslag – hvor bliver den globale opvarmning af?
Før overtagelsen
Langt fra hverdagens stress & jag har vi lagt billet ind på en lille knaldhytte på ca. 120 m2 i den ene ende af en 10.280 m2 stor grund. Efter lang tids overvejelser om “skal/skal-ikke” blev vi enige om, at vi aldrig får råd til hus i Brønshøj, og når vi (mig især) nu er så glade for Sverige, så var det måske ikke en tosset idé, at kigge over Øresund efter et sted med fast tag og et skel hele vejen rundt om.
Med andre ord: Vi vil gerne have hus, men priserne er sindsyge i Danmark – hvis vi vil leve drømmen om vores eget ud, så er det i Skåne priserne, afstanden og mulighederne er fornuftige.
Efter at have kigget løseligt i en 1½ års tid blev jagten intensiveret omkring nytår – nu skulle det være! Vi havde den økonomiske formåen, men, vigtigst, nu var vi godt og grundigt grydeklare til at få os et sted vi kan kalde vores eget, med værelser til alle og med jord hele vejen rundt. En bruttoliste på fire huse blev sat sammen, to blev luget væk igen og på en tur i februar så vi de to andre. Den tur resulterede i et hit – vi havde fundet stedet!
Derfra gik turen til banken og i gennem en papirmølle af rang. Det er ikke helt uproblematisk med huskøb på tværs af landegrænser, men når ejendomsmægleren nu kan gøre sig forståelig på Lisa Nilsson-dansk og vi kan kommunikere på vores respektive modersmål, så hjælper det nu en del.
På nuværende tidspunkt mangler vi skødeskrivning, tinglysning i begge lande og – nåja, at overtage nøglerne og få huset!
